Tilpasning, vurdering og distribution af ´behov i den kommunale hjemmepleje som omsorgsinfrastruktur

Abstract

I denne artikel udforskes det arbejde der ligger i at installere og opretholde hjemmepleje som en del af den omsorgsinfrastruktur der får hverdagen til at fungerer for mennesker som lever med flere kroniske sygdomme og alderssvækkelse. Jeg trækker på etnografiske feltnoter, transskriptioner, og infrastruktur-teori, og med udgangspunkt i to cases, Ingrid og Paul, vises hvordan hjemmepleje kræver en kontinuerlig tilpasning og koordinering af hjemmet, rutiner og aftaler samt en genforhandling af omsorgsbehov i samspil med plejepersonale, familiemedlemmer, fysiske genstande, og de vilkår som for eksempel hjemmeplejens organisering og arbejdsmiljøregler fremsætter. Hermed vises hvordan installationen og opretholdelsen af hjemmepleje i hjemmet og dagligdagen kræver et betydeligt arbejde, hvilket gør termen ’hjemmepleje-modtager’ misvisende. Livet med flere kroniske sygdomme og alderssvækkelse kalder på kontinuerligt og kollektivt arbejde for at få dagligdagen til at fungere.