Abstract
Gennem to spor undersøger artiklen forestillingen om planlægning og styring af fremtidens arealanvendelse i 1950erne og 1960erne: Det ene spor opruller et forslag til egns- og byplanlægning på Vestsjælland. Det andet spor fremlægger en række større dræningsarbejder, som blev foretaget i Åmosen på Vestsjælland mellem 1957 og 1966. Artiklen spørger til, hvordan forestillinger om fremtidens arealanvendelse kom til udtryk henholdsvis gennem planer og ideer på den ene side, og så den fysiske konkrete, ombygning af landskabet på den anden. I artiklen viser jeg derfor, hvordan by- og industriudvikling blev samtænkt i planlægningen, mens landbrugets arealer blev holdt ude. For byers og industriens arealplaner var der specifikke krav til fremtidens Danmark og et ønske om at styre arealanvendelsen, mens landbrugets arealer ikke var indtænkt her. Dermed blev kun en del af det danske landskab indlemmet i fremtidstænkningen. Landbrugets fremtid var i stedet indbygget i dræningens og afvandingens rationale i form af fremtidige udviklingsmuligheder. Hvor industriens fremtid blev planlagt, blev landbruget i stedet formet af teknisk og ingeniørmæssig ekspertise, som omdannede mosejord til landbrugsjord.
Published Version
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a call