Folkelighedsbegrebet i praksis - en vandrelærers arbejde i 1920'ernes Sydslesvig

Anebine Danielsen

doi:10.7146/ffi.v16i0.31746

Abstract

The concept of “folkelighed” in practice. The work of an itinerant teacher in the southern Schlesvig of the 1920’sThis article attempts to pin down the way in which an element of “folkelighed” was central to the wide variety of work carried out by itinerant teachers in southern Schlesvig. After the referendum of 1920 and the fixing of the national boundary with Germany, the occupation of itinerant teacher was established south of the new border for the purpose of strengthening, in conjunction with private tuition in Danishminded homes, elements of Danishness. Taking the activities of the itinerant teacher, Jørgen Jørgensen, as an example, we see how popular nationalism at grassroots level was just as clearly visible in games and woodwork lessons as it was in history and Danish. The concept of “folkelighed” was on a par with Christianity, and nationalist thinking was an indispensable part of the mental baggage that belonged to the period and to the area and was therefore a natural component of everyday activity. Jørgen Jørgensen made a very committed contribution. He was a firebrand, who devoted his life to itinerant teaching and his significance for local society can be compared to the earlier platoon commanders. His work can be seen as an example of the way in which the concept of “folkelighed” was acted out in practice. The article concludes with some thoughts on the subject of the concept of “folkelighed” in our day, which, however much its reduced emphasis on nationalist and Christian elements has made it less distinct, nevertheless remains in great demand.

Highlights

Begrebet »folkelighed« dukker op i utrolig mange sammenhænge; det indgår i beskrivelser af alt lige fra aldeles løssluppen feststemning til højtidelige ceremonier med stærke nationale undertoner
Det havde ikke mulighed for selv at finansiere sine aktiviter i nævneværdig grad og var således henvist til tilskud
Videre skriver han: »Jeg maa for Skam melde, at disse Besøgsdage blev Fritid for mig, men saa vidt jeg erindrer, er det ogsaa de eneste Arbejdsdage i mit Liv, jeg har svigtet min Arbejdspligt for at udfylde Pligten for den Ungdom, der havde udset mig til dette Arbejdets Ledelse.« Jørgen Jørgensen arbejdede på dette tidspunkt som forvalter på sognerådsformand Dirch Dirchsens gård i St

Summary

Folkelighedsbegrebet i praksis

Begrebet »folkelighed« dukker op i utrolig mange sammenhænge; det indgår i beskrivelser af alt lige fra aldeles løssluppen feststemning til højtidelige ceremonier med stærke nationale undertoner. Det havde ikke mulighed for selv at finansiere sine aktiviter i nævneværdig grad og var således henvist til tilskud (danske og tyske statstilskud og private tilskud). Som blev afskaffet med en ny skoleanordning i 1928, der indførte sindelagsprincippet om, at bekendelsen om at høre til mindretallet hverken må efterprøves eller bestrides. Men ikke desto mindre tog mange grundtvigianere den svensklingske gymnastik til sig som en del af deres demokratiske og nationale bevægelse.[13]. Dette var med til at gøre den svenske gymnastik til en del af landbobefolkningens politiske bevidsthed.[14]. Bukdahl kalder det »punktet udenfor«, eller »Forstaaelsen af, at Sport og Idræt kun er et Led – stort eller lille, men et Led – i Ungdomsopdragelsen.« Og videre: »Det Punkt udenfor, der netop knyttede Gymnastikken som Led til en national Helhed, var det, man kalder det folkelige. Den rette holdning er udtryk for, at den indre holdning har gennemtrængt den ydre.«20

Skyttebevægelsen og delingsføreren

Jørgen Jørgensen

Askov Højskole

Slesvig by

Kontakten til Danmark

Gymnastik og boldspil