Sport og medier. Fra interessefælleskab til forretningsorientering

Kirsten Frandsen

doi:10.7146/ffi.v24i1.31647

Abstract

Artiklen omhandler de store udviklingstræk i dansk sportsjournalistik, hvis udgangspunkt for at dække sport gradvist har ændret sig fra at være idealistik orienteret til at blive markedsorienteret.Sport and mediaThis article outlines some of the crucial qualitative changes in the development of Danish sportsjournalism throughout the 20th century. There is a particular focus on changes in the coverage which account for changes in the journalistic conception of their professional role as a communicator between sports and the audience. Both newspapers, radio and television is included in the desciription, as the analysis is based on a evolutionary understanding of the media saying that new media do not substitute old media. Rather, over time new media bring about communicative differentiation in between the old and new media. The changes represent a journalism which gradually has moved its productional point of focus from basing itself on ideal conceptions of the social and ethical value of sports to basing itself to a still higher degree on a market controlled wish to secure the readers, listeners and viewers.

Highlights

Mediernes dækning af sport er siden begyndelsen af det 20. århundrede undergået markante kvalitative forandringer
Det gælder ikke mindst sportens egen institutionalisering, dens internationalisering, kvindernes indtog og senere professionalisering og kommercialisering, som på forskellig vis har påvirket den journalistiske forvaltning af rollen som formidler mellem sporten og det brede massepublikum
Fokus vil blive lagt på kvalitative brud i journalistikken: Hvordan har man opfattet sin rolle som formidler mellem sporten og et bredere publikum? Og hvad ser ud til at have påvirket denne rolleopfattelse? Fremstillingen er bygget på to helt basale antagelser

Summary

Fra interessefællesskab til forretningsorientering Af Kirsten Frandsen

Mediernes dækning af sport er siden begyndelsen af det 20. århundrede undergået markante kvalitative forandringer. Fokus vil blive lagt på kvalitative brud i journalistikken: Hvordan har man opfattet sin rolle som formidler mellem sporten og et bredere publikum? Argumentationen medvirkede til at legitimere avisens kontinuerlige strøm af informationer om begivenheder og resultater fra de nye aktiviteter Det bliver her tydeligt, at aviserne leverede en institutionel blåstempling af sporten, og omtale af sportens begivenheder har siden haft stor symbolsk værdi som offentlighedens fortsatte anerkendelse af sportens samfundsmæssige betydning. De ideologiske dimensioner ved journalistens rolle som formidler kom i denne anden fase derfor til udtryk gennem de underholdende værdiladninger, som nu blev et langt mere fremtrædende kendetegn ved journalistikken. Dækningen var også præget af en række kommenterende indslag, der primært blev brugt til at vurdere de sportslige præstationer og muligheder, og journalisten fremstiller således sig selv som en uvildig sportsekspert. Dels har journalisternes udnyttelse af adgang til informationer og sportens indercirkel forlenet dem med eksklusivitet i sig selv

Oplevelsesforsyner og nationalt samlingspunkt

Spejling af national og international topsport

Mediets behov træder i forgrunden