Tendenser i nutidig fransk poesi - Litteralisme og litterær dj’ing som postpoetiske strategier

Louise Højgaard Marcussen

doi:10.7146/pas.v27i67.6672

Abstract

Louise Højgaard Marcussen: “Trends in Contemporary French Poetry. Literalism and Literary DJ’ing as Post-poetic Strategies”The article describes the post-poetic impulse in contemporary French literature. Taking the essay Sorties by Jean-Marie Gleize as vantage point, Marcussen investigates two different ways of breaking off from the essentialist poetic tradition: on the one hand a strand of poetry aiming at critical resistance towards the tradition, exemplified by a reading of Christophe Tarkos’ “Le Bol”; and on the other hand writers trying to activate tradition in new forms, exemplified through a reading of Franck Leibovici’s portraits chinois.

Highlights

1990’erne var årtiet hvor en ny digtergeneration så dagens lys i Frankrig og hvor begreber som “olni” (“objet littéraire non-identifié”/“uidentificerbart litterært objekt”), “prose en proses”, “agenericitet”, “action directe”, “hybriditet” m.fl. for alvor kom til at fylde i den franske poesidebat
Idet den samtidige poesi skabt af disse digtere således er af stærk antipoetisk natur, kan den konceptualiseres med begrebet “postpoesi” – et begreb der er udviklet af den franske poesiforsker Jean-Marie Gleize
Grundet den indholdsmæssige fragmentering og specielt også grundet værkets konkrete udformning der bygger på diverse indryk, huller mellem udsagn osv., er det netop værkets abrupte karakter der i læsningen står i centrum og ikke indholdet som indhold

Summary

Introduction

1990’erne var årtiet hvor en ny digtergeneration så dagens lys i Frankrig og hvor begreber som “olni” (“objet littéraire non-identifié”/“uidentificerbart litterært objekt”), “prose en proses”, “agenericitet”, “action directe”, “hybriditet” m.fl. for alvor kom til at fylde i den franske poesidebat. Den interne udgang markerer hvorledes postpoesien aldrig til fulde vil kunne undslippe den poesi som den er skabt til at tage afstand fra – simpelthen fordi afstanden til poesien kræver at postpoeten forholder sig til poesien ved eksempelvis at inkorporere traditionelle poetiske træk som da problematiseres eller overskrides.1 Således skabes der hos mange postpoeter ikke en komplet ny poetisk kode med helt nye tal.

Results

Conclusion