Abstract
Ifølge den engelske arkitekturteoretiker Keller Easterling markerer året 1869 begyndelsen på en ny æra i den imperiale kapitalismes historie. Easterling bestemmer denne æra som “infrastrukturens paradigme” og nævner den transkontinentale amerikanske jernbane og åbningen af Suez Kanalen som åbenlyse eksempler. Den iransk-amerikanske infrastrukturforsker Laleh Khalili har dog foreslået, at udviklingen af telegrafiske søkabler også skal føjes til denne liste. Det er præcis denne infrastrukturelle og teknologiske udvikling (jernbaner, udgravninger og telegrafiske netværk), der udgør bagtæppet i den franske forfatter Jules Vernes berømte roman om den engelske eventyrer Phileas Foggs væddemål om at rejse Jorden rundt på 80 dage (1872). Artiklen analyserer romanen i dens infrastrukturelle, teknologihistoriske og imperiale kontekst og foreslår, at romanformen i perioden transformeres af såvel 1800-tallets kulturindustrielle kredsløb som af de nye kommunikationsteknologier.
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Similar Papers
Disclaimer: All third-party content on this website/platform is and will remain the property of their respective owners and is provided on "as is" basis without any warranties, express or implied. Use of third-party content does not indicate any affiliation, sponsorship with or endorsement by them. Any references to third-party content is to identify the corresponding services and shall be considered fair use under The CopyrightLaw.