Storbyens kaskader

Abstract

Byer har traditionelt været nært forbundet med vand både som ressource og transportvej. En afgørende forandring i denne relation indtrådte ved skabelsen af den moderne europæiske storby i sidste del af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor en ny ordning og styring af vand som infrastruktur fandt sted. Denne artikel undersøger med udgangspunkt i Gefionspringvandet og Slusen i Københavns Sydhavn, hvordan forestillinger og praksisser knyttet til vand var med til at forme København som storby omkring år 1900 og igen efter årtusindskiftet. Hvor springvandet knyttede sig til byens underjordiske forsyningsnetværk og repræsenterede en iscenesættelse af vand som symbolsk og sensorisk oplevelse, var slusen først og fremmest et teknisk anlæg, der skulle styre havnens strømforhold. Tilsammen giver de to anlæg indblik i rækkevidden af den moderne bys vandrelationer og deres betydning for storbyens iscenesættelse og selvbillede.