Sammensatte læringsrum og pædagogisk praksis

Abstract

Artiklen undersøger, hvordan undervisningen orkestreres i det hybride undervisningsrum sammenlignet med andre sammensatte undervisningsrum baseret på en anden infrastruktur. I overensstemmelse med et post-digitalt perspektiv på undervisning skelner vi ikke mellem digitale og ikke-digitale undervisningsrum (Fawns, 2022), men skelner gennem et kommunikationsteoretisk blik mellem affordances i forskellige digitaliseringer af læringsrum (Hutchby, 2001), der på Københavns Universitet blev kategoriseret som hhv. online-, HyFlex- og campus-baseret undervisning. Artiklens empiri omfatter underviseres 4.676 besvarelser på en longitudinal spørgeskemaundersøgelse, som i perioden fra foråret 2020 til efteråret 2022 blev distribueret af fem omgange. Vi ser ingen sammenhæng mellem undervisernes relation til digitale undervisningsformer og brug af undervisningsaktiviteter (dialog, gruppeopgaver, individuelle opgaver, studenteroplæg, underviseroplæg) i HyFlex-formatet. Til gengæld ser vi signifikante sammenhænge mellem brugen af flere undervisningsaktiviteter og kommunikationsinfrastrukturer. Underviseroplæg anvendes signifikant mere i HyFlex-formatet sammenlignet med campusformatet, imens studenteroplæg, dialog, gruppeopgaver og individuelle opgaver anvendes i signifikant mindre grad. I undervisernes refleksioner over deres brug af HyFlex-undervisning finder vi refleksioner om affordances i forhold til deres pædagogiske valg. Artiklen afsluttes med en diskussion af spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan tilgængelige og anvendte kommunikationsinfrastrukturer skal medtænkes i planlægning af undervisning på universitetet.