Abstract
Martin Gerster Johansen & Søren Langager Høgh: “‘Røret er koldt i hånden’: The Telephone in Danish Literature and Culture 1876-2014”Through a double perspective of literature and cultural history, this article describes the telephone’s historical status in a Danish context. While phone technology in the cultural-historical perspective has usually been received with either jubilation or fear, the article shows how the phone in more recent Danish literature appears in a more nuanced and calm way. Specialized knowledge of telephones and their history is coupled with close readings of a range of Danish works including the authors Harald Kidde, Emil Bønnelycke, Helle Helle, Lone Hørslev and Klaus Høeck. The hypothesis is that literature holds a large and pristine field of phone knowledge and the aim of the article is to expose this knowledge.
Highlights
“ Times indeholdt i den forløbne Uge en ledende Artikel om Telefonen, hvori der udtaltes den Formening, at den Tid ville komme, da Enhver, naar han gik ud, havde sin Telefon i Lommen, og naar han vilde sende en Besked hjem, blot behøvede at gaa ind paa den nærmeste Telegrafstation, anbringe Apparatet paa Ledningen og derpaa meddele sin Familie, for Exempel hvad Tid han kom hjem til Middag. (Adolf Bauer: “Telefonen”, Illustreret Tidende, 19. årgang, nr. 949, 2. december 1877)
Allerede med den elektriske telegraf var det blevet muligt at kommunikere uafhængigt af kroppens placering i rummet
Telefonen afmonterede en gang for alle den ellers grundlæggende sammenhæng i menneskers verden, at krop og tale hænger sammen
Summary
Telefonen var ved forrige århundredeskifte ensbetydende med magneto-apparatet. Det blev betjent med håndsving, og via telefoncentralens talrige telefonistinder kunne brugere tale sammen i denne tidligste telefoni. Hvad er det ved telefonen, der reflekteres som frygt eller jubel?. Selvom Duguid udelukkende er interesseret i bogmediet, bruger han faktisk telefonen som eksempel: Opfindelsen af den automatiske skydedør (og feticheringen af den i sci-fi-film) har ikke udraderet døre med hængsler. Som vi allerede har set, men mod slutningen af teksten får vi tilføjet endnu en telefon ved siden af den væghængte telefon:. Telefonlinjen er ikke som hos Drachmann en spøgelsesrøst, men en fortættet livline til kæresten, gennem hvilken samhørighed og ikke mindst samtidighed markeres ved klokkens slag Nok opfylder telefonen i Jensens optik indkøbsbehovet nemmere og hurtigere (jubel over liberation; figur #1 A), men Fornødenheders uomgængelige tilhørsforhold og fundering i naturen bliver i samme ombæring glemt (frygt for supersession; figur #1 D).
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Free) 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a call
