Abstract
Christine Strandmose Toft: “When the Military Writes War Stories. A Reading of David Abrams’ Fobbit”This article examines David Abram’s novel Fobbit (2012), a satirical comedy about Chance Gooding who works as a public affairs officer in the Army. First part of the article concerns the representation of the military’s attempt to represent war and asks why it is of paramount importance to the military to control the public’s view of the Iraq War. The second part considers the novel as meta-representation and discusses the kind of laughter it produces and its critical potential.
Highlights
Gooding er ikke den eneste presseofficer, som dukker op i repræsentationerne af krigene i Irak og Afghanistan
Selv om det kan diskuteres i hvor høj grad, det var pressens omfattende dækning af krigens rædsler, der gav næring til den voksende modvilje mod amerikanernes militære tilstedeværelse i Fjernøsten, så er det den historie, som oftest fortælles
Når det er blevet sådan, skyldes det formentlig, at Pentagon i landets senere krige har forsøgt at begrænse pressens adgang til krigszonen i bestræbelsen på at genvinde kontrollen med pressens krigsfremstilling og derigennem har bekræftet fortællingen (Lewis 2018, 266f)
Summary
Det billede af Irakkrigen, som kommer til syne gennem Fobbits historier om militærets kontrolforsøg, er på mange måder identisk med det billede, som læserne kender fra mediernes dækning af krigen. Ser man på tidligere værker, der tematiserer militærets krigsfremstilling – et eksempel kunne være Leo Tolstojs Krig og fred (1867) – så har disse værker skullet fungere som et korrektiv til den officielle historie. Men hvis pressen allerede har korrigeret den historie om krigen, som militæret forsøger at fortælle, hvad kan romanen så bidrage med? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i artiklens anden del, hvor jeg ikke blot diskuterer, hvilken plads krigslitteraturen kan indtage blandt de mange fortællinger om krigen, som allerede cirkulerer, men også overvejer årsagerne til, at Fobbit ikke lykkes med at indtage denne plads Men hvilket kritisk potentiale har latteren? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i artiklens anden del, hvor jeg ikke blot diskuterer, hvilken plads krigslitteraturen kan indtage blandt de mange fortællinger om krigen, som allerede cirkulerer, men også overvejer årsagerne til, at Fobbit ikke lykkes med at indtage denne plads
Sign-in/Register to view highlights & summary Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a callDisclaimer: All third-party content on this website/platform is and will remain the property of their respective owners and is provided on "as is" basis without any warranties, express or implied. Use of third-party content does not indicate any affiliation, sponsorship with or endorsement by them. Any references to third-party content is to identify the corresponding services and shall be considered fair use under The CopyrightLaw.
