Abstract
Mads Anders Baggesgaard: “Towards a New French Literature. Problems and Tendencies”The landscape of new French literature is not easily described. The very task entails a number of historical problems, ranging from the very idea of newness itself to the notion of a national, French literature in an increasingly globalized world. This article tackles the problem by delineating three different tendencies in contemporary French literature: A strand of mediarealism, exemplified by Fréderic Beigbeder, a realistic trend, exemplified by François Bon, and an autofictional trend exemplified by Serge Doubrovsky. However, these are not simply taken as examples; the article also aims to show that these different tendencies can in fact be read as different reflections on the historiographical problems facing French literature today.
Highlights
Hvad er ny fransk litteratur? Spørgsmålet om, hvilke udviklinger, der tegner sig, er en kontinuerlig opgave inden for alle litterære områder
Når franskmændene spørger til den nye litteratur, er det ikke bare for at diskutere tendenser, men, synes det, med lige dele ængstelse for, at der slet ikke er nogen ny litteratur at finde, og håb om, at der faktisk er en radikalt ny litteratur, der kan bidrage til at redefinere og revitalisere forestillingen om det franske
Af asken af den franske litteratur opstiger en stærkt ironiseret fransk litteratur, der har sig selv som emne og verden som mål, en litteratur, der forstår sin position i verden på grundlag af den nationale utilstrækkelighed og sin aktualitet på grundlag af litteraturens anakronistiske natur
Summary
Hvad er ny fransk litteratur? Spørgsmålet om, hvilke udviklinger, der tegner sig, er en kontinuerlig opgave inden for alle litterære områder. Der kan træde i stedet for den, der har defineret den franske republik gennem mere end hundrede år. Der er heller ikke noget, der tyder på, at den franske litteratur skulle være mindre mangfoldig eller mindre eksperimenterende, end den var førhen, så hvad er egentlig problemet?. Problemet er måske i virkeligheden ikke så meget et problem, som det er et tegn på, at selve problematiseringen af det franske er blevet en måde, hvorpå franskmænd forstår deres position i en verdensorden dikteret af globaliseringens forandringer. I Beigbeders versionering kan litteraturen, måske, blive relevant i en globaliseret verden, fordi netop den forstår, hvordan vi forstår os selv i den kreative omgang med ruinerne af det forgangne. Af asken af den franske litteratur opstiger en stærkt ironiseret fransk litteratur, der har sig selv som emne og verden som mål, en litteratur, der forstår sin position i verden på grundlag af den nationale utilstrækkelighed og sin aktualitet på grundlag af litteraturens anakronistiske natur
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Free) 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a call
