Lyrik? En refleksion over den lyriske genres aktuelle status

Louise Mønster

doi:10.7146/pas.v30i74.23416

Abstract

Louise Mønster: “Poetry? A Reflection on the Status of the Poetic Genre”The article raises the question of genre in relation to contemporary poetry. The point of departure is the mismatch between the ordinary understanding of poetry as a short literary form that expresses the experiences, thoughts and feelings of a subject, and the actual ways in which much contemporary poetry unfolds. The article discusses why it is still relevant to sustain the concept of poetry, and it points out four factors that are believed to play an important role in explaining why the established concept of poetry has come under pressure in recent years. These factors have to do with mediatization, literary culture, forms of publication and increased politicization.

Highlights

Hvis man spørger almindelige læsere om, hvad lyrik er, vil svaret ofte lyde noget i retning af, at det er en litterær kortform på vers, der beskriver et jegs erfaringer, følelser og tanker
I Drømme og dialoger (2009) har Peter Stein Larsen undersøgt, hvordan den danske centrallyriske norm omkring årtusindskiftet er blevet mødt af en fremturende interaktionslyrik, der har et mere stilistisk heterogent, flerstemmigt og dialogisk udtryk, og som dermed står i opposition til den hævdvundne forestilling om digtet som autonomt, stilistisk homogent og med et monologisk, autoritativt udsigelsescentrum
Eftersom det er et centralt kendetegn ved megen af nutidens toneangivende litteratur, at den ikke vil fikseres i forhold til kunstarter, medier eller genrer, men permuterer i et væld af nye arter og dukker op de mest overraskende steder, kan man nemlig ledes til at spørge, om genrebegrebet har udspillet sin rolle som litterært demarkationskriterium

Summary

Introduction

Hvis man spørger almindelige læsere om, hvad lyrik er, vil svaret ofte lyde noget i retning af, at det er en litterær kortform på vers, der beskriver et jegs erfaringer, følelser og tanker. Samtidig med at bestræbelsen på at skabe stadigt nye og æstetisk tidssvarende udtryksformer går som en rød tråd igennem den moderne lyriks historie, har en lang række af de opbrud, man har set inden for lyrikken, nemlig stadigvæk kunnet rummes inden for de grundlæggende rammer for forståelsen af genren som en litterær kortform, der om ikke altid, så ofte er på vers, og som i hovedsagen kredser omkring et jegs erfaringer, følelser eller tanker.

Results

Conclusion