Abstract

Artiklen behandler middelalderbyens vandforsyning, som den optræder i det arkæologiske kildemateriale, i et praksis-teoretisk perspektiv. Vandforsyning er ikke et unikt fænomen for middelalderbyerne, men de urbane rammer skaber nogle særlige omstændigheder, der gør vandforsyningen til en kilde til mere end byernes infrastruktur. Samspillet mellem vandet, individet og samfundet kan ses som et udtryk for de sociale processer, der foregår i byen, og for de strukturer, hensigter og hverdagshandlinger, der er med til at forme livet i byen. Artiklen viser, at forandringerne i vandforsyningens materialitet afspejler en udvikling fra en forestilling om selvforsyning til en professionaliseret vandforsyning, hvor vandforsyningen i stigende grad håndteres uden for husholdningen.

Full Text
Published version (Free)

Talk to us

Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have

Schedule a call