Abstract
Jon Helt Haarder: “The Hole in the 00s: In and Out of Art with Performative Biographism”The hole mentioned in the title refers to the breaking down of barriers between art and life. This project of the historical avant-garde as it has resurfaced in the relational art practices of the 1990s is used as one way of framing a dominating trend in Scandinavian literature around the turn of the century: “Performative biographism” is suggested as a label for the widespread use of biographical or autobiographical material for artistic purposes. Authors and texts treated or mentioned include work by Peter Høeg, Suzanne Brøgger, Jørgen Leth, Das Bechwerk, Carina Rydberg, Karl Ove Knausgård, Kristian Ditlev Jensen, Knud Romer, Kim Leine – and August Strindberg.
Highlights
En iøjefaldende tendens i nullernes litterære landskab var Mig
Tendensens mest tydelige formtræk var blandingen af fiktion og selvbiografi, det gennemgående tema identitet mellem essens og konstruktion
Det kunstnerisk interessante – og dermed litteraturens mulighed for overhovedet at artikulere noget om temaet man ikke kan finde bedre og mere underholdende andetsteds – hænger sammen med spørgsmålet om hvordan denne litteratur er biografisk
Summary
En iøjefaldende tendens i nullernes litterære landskab var Mig. Forfatterne installerede sig med navns nævnelse i deres tekster og deltog på deres måde i mig-generationens generelle interesse for ... sig selv. Temaets udbredelse hænger sammen med den sene modernitets generelle forskydning fra vertikale, livshistoriske rammesætninger af identitet til horisontale, rumlige og performative. Det kunstnerisk interessante og dermed emnet for en artikel som denne er imidlertid ikke hvad nullernes biografiske fiktionslitteratur har at sige om senmoderne identitetsdannelse. Det kunstnerisk interessante – og dermed litteraturens mulighed for overhovedet at artikulere noget om temaet man ikke kan finde bedre og mere underholdende andetsteds – hænger sammen med spørgsmålet om hvordan denne litteratur er biografisk. Performativ biografisme betegner det at kunstnere bruger sig selv eller andre virkelige personer i et æstetisk betonet spil med læserens og offentlighedens reaktioner. I slutningen af det andet afsnit præsenteres gangen i resten af artiklen – og så går vi ad den til et brev af August Strindberg viser sig for enden af vejen
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have