Hal Kochs "Jeg anklager Rigsdagen". En efterkrigstidsdebat i perspektiv

Martin Christensen Ejsing

doi:10.7146/pas.v26i65.6391

Abstract

Martin Ejsing Christensen: “Hal Koch’s Jeg anklager Rigsdagen: A Post Second World War Debate in Perspective”In his 1947 book Jeg anklager Rigsdagen [I accuse the parliament], the Danish theologian and public commentator Hal Koch vehemently condemned the treatment of the so-called collaborators in the aftermath of the German occupation of Denmark. Today Hal Koch’s moral condemnation and its presupposed historical analysis have been lauded by several historians as the moral and historical truth about the “Retsopgør”,the transitional justice of the postwar period. This article examines this received view by placing Hal Koch’s book in its contemporary setting through an analysis of newspaper reviews of the book. Combined with the existing knowledge about the political conditions in Denmark immediately after the Second World War, this leads to the conclusion that Hal Koch’s and today’s moral condemnation of the “Retsopgør” fails to take into account some of the political circumstances obtaining at the time. As a consequence, this moral condemnation may be seen as a symptom of a more general moralizing attitude today towards the Second World War in Danish history.

Highlights

Da Anders Fogh Rasmussen i 2003 fordømte den såkaldte samarbejdspolitik under besættelsen som naiv, fejlagtig, forkastelig og udtryk for gustent overlæg og politisk og moralsk svigt, viste besættelsestiden endnu engang sin evne, som en af de mest omdiskuterede perioder i nyere dansk historie, til at skabe debat (Rasmussen, 2003)
Kirchhoff beskrev således Foghs tale som en dæmonisering af samarbejdspolitikken og “en foreløbig kulmination på nymoralismens korstog i forhold til besættelsestiden” og konkluderede, at “det er for let og for billigt og det er – uhistorisk” (Kirchhoff, 2003)
Initiativet til retsopgøret var passage | 65 | sommer 2011 allerede blevet taget under besættelsen, hvor modstandsbevægelsens fællesråd, Frihedsrådet, i november 1943 udsendte sit efterkrigstidsprogram Naar Danmark atter er frit, som bl.a. indeholdt tanker om et opgør med kollaboratører

Summary

En efterkrigstidsdebat i perspektiv

Da Anders Fogh Rasmussen i 2003 fordømte den såkaldte samarbejdspolitik under besættelsen som naiv, fejlagtig, forkastelig og udtryk for gustent overlæg og politisk og moralsk svigt, viste besættelsestiden endnu engang sin evne, som en af de mest omdiskuterede perioder i nyere dansk historie, til at skabe debat (Rasmussen, 2003). Det sker med udgangspunkt i teologen Hal Kochs bog Jeg anklager Rigsdagen fra 1947, som rummer en skarp moralsk fordømmelse af retsopgøret og de ansvarlige politikere. Baggrunden for den anklage, som Koch rettede mod Rigsdagen, var det retsopgør, som blev vedtaget i befrielsessommeren 1945. Initiativet til retsopgøret var passage | 65 | sommer 2011 allerede blevet taget under besættelsen, hvor modstandsbevægelsens fællesråd, Frihedsrådet, i november 1943 udsendte sit efterkrigstidsprogram Naar Danmark atter er frit, som bl.a. indeholdt tanker om et opgør med kollaboratører. Det var som indlæg i denne debat, at Jeg anklager Rigsdagen udgjorde kulminationen på Kochs engagement i retsopgøret (Poulsen 1969, 94). Han kunne da også skrive relativt frit under besættelsen og slog igennem en lang række foredrag, artikler og debatindlæg sit navn fast i den offentlige debat, og blev en person hvis holdning, der blev lyttet til – men også reageret på. Efter krigen var han en af drivkræfterne bag oprettelsen af Krogerup Højskole, hvor han var forstander i ti år, inden han til sidst i livet vendte tilbage til den akademiske verden og skabte sit eget Institut for Dansk Kirkehistorie, hvor han arbejdede indtil sin død i 1963

Hal Koch anklager

Moralsk fordømmelse og historisk forståelse

Tungetaleriets mester

Dialektikeren og den blodtørstige Jakobiner