Abstract

 
 
 Merethe Lindstrøm’s novel Nord [North] (2017) deals with end time-themes. The novel formally departs from mainstream science fiction and apocalyptic fiction by providing flashes of the past and the present in concentrated lyrical images that are repeated throughout the novel. Through poetic rituals and ceremonies, and in metaphorical patterns of personification wherein a devastated nature comes ‘alive’, a world is reborn rhetorically and the reader is forced to ponder the abilities and qualities embedded in an overwhelmingly poetical language. By focusing on the demarcation of literal and figurative language and the transcendence of poetic images of nature, the novel becomes a contemplation of individuals coping with questions concerning identity and remembrance in an inhuman world. The article demonstrates how devices and perspectives provided by science fiction can provide strong thought for hard times.
 
 
Highlights
De mange forskellige genremærkater – science fiction, dystopi, postapokalypse, historisk roman, krigstraume eller økokritisk samtidsroman – som norske litteraturkritikere satte på Merethe Lindstrøms seneste roman Nord (2017), angiver ganske vist bogens potentielle tematikker og læsepositioner, men til kritikernes frustration var romanen for mærkelig til, at de kunne etablere entydige læsninger
En sådan kritik indebærer forventningen om en politiserende tendens i romanen, noget genkendeligt i det fremmede og fiktionaliserede, hvor tekstens egentlige betydning findes, som vi kender det fra dystopi-traditionens kanoniserede værker: Jevgenij Zamjatin og George Orwell angriber totalitarismens overvågningsdiktatur i henholdsvis Vi (1921) og Nineteen Eighty-four (1948), Henry Fords industrialisering kritiseres i Aldous Huxleys Brave New World (1932), og der advares mod Europas gryende fascisme og nazisme i Karin Boyes Kallocain (1940)
(2015), som måske nok er Lindstrøms mest selvbiografiske og personlige roman, af en mere diffus karakter
Summary
SF refer[s] to phenomena that can neither be photographed nor represented in straightforward prose. Til gengæld har Nord en tydelig postapokalyptisk metafysik vævet ind i sig, og den stiller to ubehagelige spørgsmål: Hvordan er det muligt at leve i ruinerne af en. For Nord er en postapokalyptisk roadroman om tre menneskers rejse mod det uspecificerede sted “Nord”, fortællerens hjemstavn, men i endnu højere grad transporterer den læseren ind i et fremmedartet sprog og et udpræget poetisk landskab. Dette spor er i min optik ikke marginalt; Nords format og sprog fremstår som en apokalyptisk sf-roman, der beder læseren om at forestille sig et liv hinsides nutidens erfaringsmuligheder og (selv)forståelsesmekanismer – fra en forestillet fremtid, hvor der ingen fremtid findes. Nord udforsker et sådant relationelt forhold mellem det totemistiske og apokalyptiske i et lyrisk sf-sprog, som, læst gennem Seo-Young Chus Do Metaphors Dream of Literal Sleep? Herefter følger en komparativ perspektivering til Cormac McCarthy, som bruger et lignende sf-sprog i sin postapokalypse The Road (2005), inden jeg afslutningsvis diskuterer postapokalypse-litteraturens karakteristiske brug af poetisk sprog. 68
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a callDisclaimer: All third-party content on this website/platform is and will remain the property of their respective owners and is provided on "as is" basis without any warranties, express or implied. Use of third-party content does not indicate any affiliation, sponsorship with or endorsement by them. Any references to third-party content is to identify the corresponding services and shall be considered fair use under The CopyrightLaw.
