Abstract
En undersøgelse af Theodor W. Adornos begreber om naturhistorien, det ikke-identiske etc. i en økokritisk/-filosofisk optik. I foredraget "Die Idee der Naturgeschichte" (1932) plæderer Adorno for en 'naturhistorisk' læsning af modernitetshistorien. Det naturhistoriske blik beror på en eksperimentel 'perspektivændring', der synliggør naturen i kulturen og omvendt. Der er tale om en kritisk praksis, der problematiserer enhver entydig distinktion mellem natur og kultur. Uddrag af naturhistorieforedraget og af Dialektik der Aufklärung (1944) læses i lyset af Timothy Mortons 'dark ecology' og under inddragelse af den tyske forfatter W.G. Sebald. Artiklens ærinde er at kaste lys over en mindre kendt side af Adornos tænkning, bl.a. gennem fremhævelse af Adornos indflydelse på to senere økologisk orienterede forfattere.
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a callSimilar Papers
Disclaimer: All third-party content on this website/platform is and will remain the property of their respective owners and is provided on "as is" basis without any warranties, express or implied. Use of third-party content does not indicate any affiliation, sponsorship with or endorsement by them. Any references to third-party content is to identify the corresponding services and shall be considered fair use under The CopyrightLaw.
