Abstract
Mikkel Bolt: “60 times a minute. An Essay on the Financial Crisis, the Credit Bubble and the Façade Architecture of Hell: Money”Taking its point of departure in the American poet John Ashbery’s 2009 poetry collection Planisphere that contains mediations on the strange ending of finance capitalism the article analyses the financial crisis in 2008 as an expression of deeper structural problems in the capitalist world economy. The bankruptcy of Lehman Brothers sat in motion a wave of busts that seriously threaten the capitalist mode of production which has been unable to create a sufficient rate of profit since the early 1970’s. The article argues that the imbalance is a structural feature in capitalism, the system is a system of crisis, that can only be overcome by the abolition of its basic features: labour, value and money.
Highlights
Was hier an unschuldigen Kleinen um Ziffern spielt, als Göttinnen Gesetzestafeln hält und an gereiften Helden vor Münzeinheiten sein Schwert in die Scheide steckt, das ist eine Welt für sich: Fassadenarchitektur der Hölle.[1]
“Yet it’s hard not to imagine the loss. / I think, though I can’t be sure, / that all this is being added to my bill. / Woe betide us! We shall never pay, / though, not in a million years
I januar 2014 er der igen begyndt at manifestere sig panik på markederne, der viser sig som en valutakrise i vækstlandene, Reuters taler om “et økonomisk blodbad” – den argentinske peso, den indiske rupee, den tyrkiske lira og den sydafrikanske rand er alle faldet voldsomt på få dage – fordi den økonomiske vækst i Kina er bremset op, og den amerikanske nationalbank taler om at holde igen med seddelpressen, der ellers har kørt i højeste gear siden 2008, trods et astronomisk amerikansk budgetunderskud. “‘It’s false reasoning based on expectation’, /
Summary
Was hier an unschuldigen Kleinen um Ziffern spielt, als Göttinnen Gesetzestafeln hält und an gereiften Helden vor Münzeinheiten sein Schwert in die Scheide steckt, das ist eine Welt für sich: Fassadenarchitektur der Hölle.[1]. Ikke i den forstand, at det er indholdet i digtene, men Ashbery reagerer løbende i sine digte og som digter på den forvandling af New York, der finder sted i løbet af 1970’erne, han registrerer den, tematiserer den og bruger den som materiale. I Planisphere forholder Ashbery sig til afslutningen af den periode, der begyndte i 1970’erne og bl.a. manifesterede sig som den brutale omlægning af New York. Mange af linjerne i digtene i Planisphere er som taget ud af avisartikler fra den anden halvdel af 2008; det virker, som om Ashbery har siddet og fulgt med i den accelererede udvikling, hvor finanskapitalens fiktive karakter pludselig viste sig i al sin tydelighed. Jameson og Ashbery er et eller andet sted enige om at beskrive perioden fra 1970’erne og frem som et accelereret sammenbrud, hvor der sker en opkørt afvikling af tidligere idéer og modeller, det være sig avantgardemodellen eller idéen om velfærdssamfundet. Og hvad er så det emergente, det der er ved at dukke frem? Er det pladsbesættelses-bevægelsen, bølgen af protesterne og riots, der brød ud i 2011 i Nordafrika og spredte sig til Sydeuropa og siden USA? Eller er det Kina som ny kapitalistisk hegemon?
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Free) 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a call
