Abstract
Siden 1990 har der været en omfattende forskning og teoriudvikling vedrørende begrebet social kapital inden for områderne økonomi, udviklingsbistand og folkesundhed. Imidlertid har begrebet kun i meget begrænset omfang været anvendt inden for arbejdsmiljøforskningen. I denne artikel introducerer vi begrebet i en arbejdsmiljøkontekst. Vi foreslår en defi nition af virksomhedernes sociale kapital, der omfatter tre nøglefaktorer: samarbejdsevne, tillid og retfærdighed. Endvidere illustrerer vi denne model ved hjælp af to empiriske undersøgelser: den nationale undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø (Tre-dækker undersøgelsen) samt VIPS-projektet. I begge undersøgelser er der klare sammenhænge mellem social kapital på den ene side og de ansattes psykiske arbejdsmiljø og helbred på den anden. Vi konkluderer, at en teori om virksomhedernes sociale kapital potentielt kan tjene som en ramme for forskning og handling, der omfatter psykisk arbejdsmiljø, produktivitet og de ansattes helbred og velbefi ndende.
Highlights
Den gældende arbejdsmiljølov blev vedtaget i 1975, og her blev arbejdsmiljøbegrebet defineret som de samlede påvirkninger på arbejdspladsen, som kunne have betydning for de ansattes sikkerhed og sundhed
Arbejdsgiverne var betænkelige ved regulering af det psykiske arbejdsmiljø, fordi de opfattede det som et begrænsning af retten til at lede og fordele arbejdet
Arbejdstilsynet havde svært ved at finde objektive standarder, som kunne udgøre grundlaget for at gribe ind over for det psykiske arbejdsmiljø, og for fagforeninger og arbejdsmiljøprofessionelle, som argumenterede for at inddragelse af det psykiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøreguleringen, var det også vanskeligt at operationalisere begrebet
Summary
Siden 1990 har der været en omfattende forskning og teoriudvikling vedrørende begrebet social kapital inden for områderne økonomi, udviklingsbistand og folkesundhed. Arbejdstilsynet havde svært ved at finde objektive standarder, som kunne udgøre grundlaget for at gribe ind over for det psykiske arbejdsmiljø, og for fagforeninger og arbejdsmiljøprofessionelle, som argumenterede for at inddragelse af det psykiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøreguleringen, var det også vanskeligt at operationalisere begrebet. Denne opdeling blev kritiseret for at være en arbitrær deling af det psykiske arbejdsmiljø, men den kom i praksis til at fungere som den første reelle anerkendelse af det psykiske arbejdsmiljø som en nødvendig del af samfundets arbejdsmiljøindsats. Selv om der indgår relationer til andre mennesker i disse jobkrav, fx i social støtte og belønning, er fokus alligevel på den enkeltes job, og forståelsen af det psykiske arbejdsmiljø har dermed også udviklet sig i en individuel retning. Vi vil således forsøge at udvikle dette begreb om social kapital i en arbejdsmiljøkontekst og herefter illustrere relevansen heraf med resultater fra to empiriske undersøgelser
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a call
