Abstract
The group of Danish non-citizens is large due to strict naturalization demands. Are these demands reason- able? Speci cally, do they undermine their own ends if we evaluate the demands in light of the fact that successful applicants gain full democratic rights? In light of Habermas’ description of autonomy as the central democratic virtue, the paper discusses whether the demands stimulate the central citizenship virtue here de ned as ‘democratic autonomy’; a theoretical ideal which ts in the Danish case. Based on a sceptical evaluation of the naturalization demands in general and of the Danish language test in speci c, the paper discusses the merits of a possible alternative naturalization program. is program is also sketched on the basis of Habermasian ideas.
Highlights
7,3 % danske medborgere er „ikke-statsborgere“ (IM 2013, 7)
De er således ikke blandt de 29 % indvandrere eller 69 % efterkommere, der har opnået statsborgerskab (IM 2013, 8), men kunne være blandt de gennemsnitligt 40 % af ansøgerne om statsborgerskab, som siden 2002 har fået afslag, da de ikke lever op til kravene til opnåelse af statsborgerskab ved lov
Danmark er i front blandt de lande, der stiller størst krav til indvandrere og efterkommere, der søger om statsborgerskab gennem naturalisering (Joppke 2008, 15f; Joppke 2013; Joppke 2010, 55, 61; Ersbøll 2013)
Summary
De skrappe danske naturaliseringskrav analyseres i lyset af Habermas’ bestemmelse af ‘demokratisk autonomi’ som central demokratisk dyd, hvis udvikling afhænger af omgivelsernes anerkendelsesformer. Internationalt anerkendes stater en ret til selv at vurdere, hvem de vil lukke ind, og hvem til vil tildele statsborgerskab, men hvilke overvejelser bør stater gøre sig, når de vurderer, om konkrete indvandrere og efterkommere bør tildeles fulde demokratiske rettigheder (Benhabib 2004; Benhabib 2007, 446; Fine 2010; Miller 1995, 130; Owen 2012; Vink and Bauböck 2013, 6)? Det danske naturaliseringsprogram skal sikre, at de borgere, der opnår statsborgerskab, har forståelsesmæssige, handlingsmæssige og følelsesmæssige dispositioner, der gør, at statsborgerskabet kan tilkendes, uden at samfundet må frygte for dets evne til at reproducere sig selv. Et liberalt og demokratisk samfund kan kun reproducere sig selv normativt ved at reproducere borgere, der er klædt på til at påtage sig de roller, der tjener den normative reproduktion (Warren 1995, 194). Samfundet skal dog ikke kun reproducere sig selv som velfærdsstat med aktive og lovlydige borgere, der gensidigt bidrager til tilfredsstillelsen af velfærdsbehov.
Sign-in/Register to view highlights & summary Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a callDisclaimer: All third-party content on this website/platform is and will remain the property of their respective owners and is provided on "as is" basis without any warranties, express or implied. Use of third-party content does not indicate any affiliation, sponsorship with or endorsement by them. Any references to third-party content is to identify the corresponding services and shall be considered fair use under The CopyrightLaw.
