Salondiplomati og politisk selskabelighed

Kristine Dyrmann

doi:10.7557/4.5650

Abstract

This article traces the historiography of an elite woman and salonnière from late eighteenth-century Denmark, Charlotte Schimmelmann (1757–1816), arguing that the publication of her letters at the turn of the twentieth century has impacted contemporary historical writing on her salon and elite women’s political agency in Denmark. The article places the case of Charlotte Schimmelmann’s correspondence within the wider context of salon historiography and new diplomatic history, arguing that we must take the international research on not only the eighteenth-century salon, but also aristocratic sociability and new diplomatic history into account in order to understand Charlotte Schimmelmann’s late eighteenth-century sociability. Through examples from a reading of Charlotte Schimmelmann’s and her female circle’s full correspondence, their political and diplomatic involvement is highlighted. Several of these examples have been excluded from the published collection, prompting the second part of the article to investigate how and why the letters presented in the collection were selected for publication. Drawing on material from Louis Bobé’s personal archive, this part of the article uncovers Bobé’s basis for publishing the letters, leading to a discussion of how the publication’s emphasis on literary aspects of elite sociability has contributed to contemporary understandings of their agency.

Highlights

This article traces the historiography of an elite woman and salonnière from late eighteenth-century Denmark, Charlotte Schimmelmann (1757–1816), arguing that the publication of her letters at the turn of the twentieth century has impacted contemporary historical writing on her salon and elite women’s political agency in Denmark
Denne artikel handler om en dansk salon og dens salonværtinde, Charlotte Schimmelmann (1757–1816), og om hvordan udgivelsen af hendes breve i kildesamlingen Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds har påvirket senere historikeres fremstilling af hende og den selskabelighed, hun stod for i sit hjem i 1700-tallets København
Dette vil jeg sandsynliggøre ved at sammenholde kildeudgivelsens uddrag med det originale, ubeskårne materiale fra arkivet, og herefter vil jeg holde såvel arkivmaterialets fund som kildeudgivelsens uddrag og introduktion til personkredsen op mod efterfølgende historikeres fremstilling af salonen

Summary

Politisk selskabelighed og salondiplomati

I det sene 1700-tals og tidlige 1800-tals London og Paris var saloner, selskabelighed og diplomati sammenhængende størrelser – for udstationerede diplomaters hustruer var det at holde selskaber ”a test of membership of various tribes: the corps diplomatique, the wider international community of notables, and the host country’s high society”, skriver diplomatihistorikeren Jennifer Mori.[11]. Som Jennifer Mori fastslog i sin artikel om de britiske diplomathustruer i Paris fra 2015, krævede det politiske spil en vis fornemmelse for hvem, der kunne bringes sammen, og både hun og Chalus nævner afholdelsen af flere faste selskaber af forskellig størrelse som del af en politisk værtindes virke.[41] Den danske finansministers hustru skelnede også mellem baller, teselskaber og middage med forskellige gæster, og særligt diplomatiet i København krævede deres egen selskabelighed. Afholde selskaber for hovedstadens beau monde – og ved at undersøge arkivmaterialet fra Charlotte Schimmelmanns, Sybille Reventlows og Louise Stolbergs hånd i ubeskåret form får vi øje på kvinderne som aktører i reformkredsens politiske projekt.[48] Vi ser, at kvinderne ikke blot var skønånder og mæcener for kunstnere og forfattere i deres samtid, men også deltog i diskussioner af skolereformerne på Brahetrolleborg, repræsenterede kredsens projekt i herregårdens, kurstedets og hovedstadens selskabelighed og greb ind, når reformprojektet mødte modgang. For at forstå den historiske kontekst og udgiverens tilgang til materialet, skal vi derfor se nærmere på Louis Bobé og den samtid, han virkede i

Louis Bobés udgivelse og kontrakten med grev Reventlow

Rollerne grundlægges

Dansk Kvindebiografisk Leksikon