Religiøse symboler, religionsfrihed og det offentlige rum: „Stormoskeer“ i København

Sune Lægaard

doi:10.7146/politik.v13i4.27462

Abstract

The paper presents recent Danish debates about so-called ‘grand-mosques’ in Copenhagen as examples of political controversies over religious symbols in public space. Following a discussion of in what sense mosques will be religious symbols, and what ‘public space’ can mean, the paper investigates freedom of religion as a general principle for how public authorities ought to relate to religion with particular focus on the regulation of religious symbols in public space. Freedom of religion can be understood in different ways, e.g. as based on religious neutrality, as an expression of religious toleration, or as grounded on respect. Thee paper argues that freedom of religion in Denmark is more plausibly understood as a relation of collective but only partial recognition and that religious symbols in public space should be discussed within this framework.

Highlights

Religiøse symboler er kilde til stadig flere politiske kontroverser
Siden 1981 har der været planer for at bygge en moske i Njalsgade på Amager, der gav anledning til hed debat i 1991 og 2001 (Jacobsen 2008, 212-219)
Moskeen skal have to 32 meter høje minareter, der dog lige som i Schweiz udelukkende får symbolsk betydning, da der ikke skal kaldes til bøn herfra

Summary

SUNE LÆGAARD

TEMA religiøse symboler for islam er acceptable i det offentlige rum i Danmark. De to spørgsmål er principielt uafhængige; man kan betragte moskeer som en sikkerhedsrisiko uden at være imod muslimske religiøse symboler, og man kan være imod moskeer, selv hvis de ikke medfører radikalisering. Symboldiskussionen er en principiel diskussion om, hvad vi bør acceptere i det offentlige rum. Med udgangspunkt i et begreb som religionsfrihed vil jeg her undersøge, hvordan staten bør forholde sig til religiøse symboler i det offentlige rum. Metoden er at fortolke religionsfrihed som udtryk for et antal forskellige opfattelser af forholdet mellem stat og religion (neutralitet, tolerance, respekt og anerkendelse). Fremgangsmåden har dels et fortolkende sigte, da det er mindre ligetil, end man umiddelbart skulle tro, at karakterisere den danske stats forhold til religion på en teoretisk oplysende måde. Artiklen præsenterer fire forskellige opfattelser af religionsfrihed som model for håndtering af religiøse symboler i det offentlige rum og diskuterer, hvorledes staten i lyset af de mest rimelige fortolkninger af det danske forhold mellem stat og religion bør behandle religiøse symboler i det offentlige rum

Religiøse symboler og offentlige rum

TIDSSKRIFTET POLITIK

Neutralitet og sekularisme