Om metoden i normativ politologi

Lasse Nielsen

doi:10.7146/politik.v16i3.27554

Abstract

Political science is typically considered an empirical science; that is, it builds its conclusions upon data analy- sis. However, some studies within the eld of political science concern normative questions and cannot use empirical data in the same way as the empirical sciences but must instead rely on evaluative reasoning. is article proposes a systematic way of thinking about the method of normative political science. It elaborates upon the central elements of this method and argues that, contrary to what one might think, the method of normative political science is similar to that of mainstream political science in many respects.

Highlights

Normativ politologi omhandler en del af statskundskaben, der beskæftiger sig med normative spørgsmål, og som søger at nå til normative konklusioner
Den normative politologi adskiller sig fra den mere udbredte empirisk-funderede statskundskab, idet den har til formål at vurdere, evaluere og begrunde moralske principper, der finder anvendelse i den politiske verden, snarere end at forsøge at forstå eller forklare denne
Normativ politologi låner hermed fra den politiske filosofi, men har alligevel sin berettigelse som en videnskabelig disciplin inden for det bredere felt af statskundskab

Summary

Statskundskab som deduktiv disciplin

Den såkaldte „hypotetisk-deduktive metode“ (Popper 2002) kan således anses for at være en bred anvendelig samlebetegnelse for store dele af statskundskaben. Dette står i kontrast til den induktive eller eksplorative videnskab, hvor formålet er at etablere teori på baggrund af data, snarere end den anden vej rundt. At induktiv metode er uvidenskabelig eller ikke har en rolle at spille inden for statskundskaben. Tværtom; ofte anvendes induktive studier med bragende succes indenfor statskundskaben til opsøgende teoriudvikling på områder, hvor man ikke i forvejen har meget teoretisk viden, eller til at uddybe og kvalificere allerede konkluderede kausalsammenhænge (Andersen, Binderkrantz og Hansen 2010: 73-74). Anvendt således er induktive studier altså ikke i modstrid med, men snarere et supplement til den deduktive statskundskab, og i mange nutidige politologiske forskningsdesigns går induktive og deduktive studier hånd i hånd. Kigger man på det generelle billede, forholder det sig dog sådan, at den hypotetisk-deduktive

TIDSSKRIFTET POLITIK

LASSE NIELSEN