Abstract
Food is an ordinary practice in everyday life. At the same time, food practices become politicised through at- tempts to regulate food related collective problems such as health, risk and climate by way of encouraging self- disciplining and normative regulation of everyday habits among citizens. Such regulatory technologies cover medialised change communication, and in the food eld, such communication often builds upon scienti c knowledge and arguments. us, when citizens relate to such communication, links between complicated scienti c knowledges and everyday translations are produced. Building on a practice theoretical approach, the article shows three empirically based ways in which Danish citizens handle scienti cally based change communication on food in their daily lives: Empowerment, resistance towards disciplining, and do-ability. e typology demonstrates that citizenship in the scienti cally based politicised food eld – „food-izenship“ – is more varied and compound than presumed in the existing approaches to change communication and the Public Understanding of Science literature.
Highlights
Spisning og madlavning er dagligdags-aktiviteter, hvis former tages for givet
Ofte sker problematiseringen af madvanerne med udgangspunkt i en form for videnskabelig viden, og videnskabelig viden bliver brugt argumentatorisk til at sætte grænser mellem, hvad der skal ses som fornuftigt og ufornuftigt at gøre
Men videnskabelig viden bliver som al anden viden i samfundet produceret og brugt i specifikke kontekster ud fra aktørernes specifikke perspektiver (Bauer, 2009)
Summary
Forholdet mellem hverdagslivet og diverse typer videnskabeligt baserede forandrings-opfordrende kommunikation er imidlertid genstand for en række forskellige forskningsmæssige tilgange, som har til fælles, at de har svært ved at indfange de praksisser i hverdagslivet, som de videnskabeligt baserede forandrings-opfordringer problematiserer Den enkelte forbruger forstås som placeret i sociale netværks interaktioner, og der antages stærke sammenhænge mellem formerne og styrken af interaktionen om emnet i det sociale netværk, og hverdagens forståelser og aktiviteter (Lemkuhl, 2008; Rickard, 2011; Rogers, 1995). Imidlertid overses det ofte at forskellige dele af netværket kan trække i forskellige retninger eller have forskellig vigtig-
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have