Abstract
Hvordan bliver det meningsfuldt for medarbejdere og ledere at prioritere indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø? Det var et underspørgsmål i den nyligt afsluttede VIPS-undersøgelse af 14 danske virksomheder1. Samlet set var resultaterne af virksomhedernes bestræbelser på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø skuffende. Men samtidig var der et overraskende højt og udbredt engagement i arbejdsopgaven hos medarbejderne-på tværs af arbejdssektorer. Engagementet var ofte frustreret og forbundet med konfl ikt, men ikke til at overse. Det kan ses som et markant subjektivt potentiale for forbedring af arbejdet. Med udgangspunkt i denne empiri argumenterer denne artikel2 for en forståelsesmodel hvor arbejdsopgaven er den centrale kategori og omdrejningspunkt for skabelse af mening i arbejdet-og mening i udvikling af arbejdet. I praksis indebærer det bla. at arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i højere grad end hidtil må fokusere på arbejdets indhold-og give arbejdernes erfaring og indflydelse mere rum.
Highlights
En afgørende erfaring fra VIPS-projektet var at det først og fremmest var dér hvor det lykkedes at oversætte psykisk arbejdsmiljø til et tema om selve arbejdsopgaven og dens løsning, at der virkelig skete noget
Det er afgørende at man i forandringen fokuserer på selve kernen i arbejdet: opgaven eller opgaverne og deres betingelser
Manglende konkretisering af ændringernes betydning for arbejdet kan derimod skabe negativ mening eller meningstab, angstbesatte fantasier og begrundet modstand mod forandringer
Summary
Hvordan bliver det meningsfuldt for medarbejdere og ledere at prioritere indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø? Det var et underspørgsmål i den nyligt afsluttede VIPS-undersøgelse af 14 danske virksomheder[1]. Den sigter mod en forståelse af arbejdet som det fremtræder og giver mening for de arbejdende. Når vi taler om det psykiske arbejdsmiljø, har vi brug for et begreb der sigter mod helheden i arbejdet – set ud fra den arbejdendes perspektiv. Her slår de abstrakte faktormodeller i arbejdsmiljøforskningen og motivationsforskningen ikke til. Eller hvordan denne situation fremtræder for den enkelte medarbejder – og for dem der konkret skal være med til at ændre arbejdet. Opgaven og dens enkelte elementer kan forstås og tilskrives mening på forskellige måder – men ikke på en hvilken som helst måde!. Mening viser også hen mod større samfundsmæssige sammenhænge hvor ideologiske og religiøse diskurser ofte spiller en rolle
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have