Abstract
The article discusses the normative implications of school choice in a Danish context. It focuses on two nor- mative principles – the principle of equality and the communitarian principle – and demonstrates how school choice can be criticized by appealing to both principles. More controversially, it argues that school choice cannot be justified with reference to parental rights. Parents do have the freedom to engage in activities with their children that jeopardize the principle of equality and the communitarian principle, but school choice is not one of them. Two Danish models of reducing the undesirable consequences of school choice are discussed: the Copenhagen Model and the Aarhus Model, respectively. The conclusion is that, given certain empirical assumptions, forcing school children to move to another school than the district school can be justified.
Highlights
Det frie skolevalg er problematisk ud fra et ligheds- og fællesskabsideal
Lovændringen udvidede forældres ret til at vælge skole, således at forældre nu kan vælge skole uden for bopælskommunen i stedet for, som tidligere, blot inden for bopælskommunen.[1]
Selv hvis staten forbød privat- og friskoler og annullerede det frie skolevalg, ville forældre stadig kunne udøve valgfrihed ved at flytte til et andet skoledistrikt
Summary
Claus Hansen Ph.d., Forskningsassistent, Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme, Københavns Universitet. Kritikere har argumenteret for, at det frie skolevalg vil føre til mere socioøkonomisk og etnisk segregation, fordi resursestærke forældre vil vælge skoler med færre socialt belastede elever. En undersøgelse foretaget af Rambøll Management (2007) viser, at lovændringen ikke har skabt øget segregering, men påpeger samtidig, at frit skolevalg kan være en medvirkende faktor til segregering.[3] I Københavns Kommune går kun halvdelen af eleverne i den lokale skole, en fjerdedel går i privatskole og en fjerdedel går på en anden skole end den lokale skole. De resterende 20 % har en tendens til at vælge den lokale skole fra, hvis koncentrationen af elever med lavtuddannede forældre er for høj – den etniske sammensætning har derimod ingen effekt på deres skolevalg (Rangvid 2010). Ifølge en undersøgelse lavet af centrumvenstre tænketanken Cevea (2010a) går hvert 5. barn
Sign-in/Register to view highlights & summary Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a callDisclaimer: All third-party content on this website/platform is and will remain the property of their respective owners and is provided on "as is" basis without any warranties, express or implied. Use of third-party content does not indicate any affiliation, sponsorship with or endorsement by them. Any references to third-party content is to identify the corresponding services and shall be considered fair use under The CopyrightLaw.
