Farvebilleder fra det mørke Afrika - Race, krop, økonomi og politik i Mahamet-Saleh Harouns Grigris

Mads Anders Baggesgaard

doi:10.7146/kok.v43i119.22247

Abstract

Analyzing Tchadian director Mahamet-Saleh Haroun’s 2013 film Grigris the article discusses the political potentials of contemporary Sub-Saharan Film. The article rejects frameworks of African and Francophone cinema and argues that a localized understanding of this film in Chad provides a better understanding of the universal and global reach of the engagement with politics that is one of the film’s prime objectives. It is through an understanding of the local and regional society and history that it becomes evident how the film engages with political issues with reach far beyond the borders of Chad. This engagement is performed through the screening of bodies, of race highlighting the role that these entities play in Chadian society and Chadian politics.

Highlights

Fire mand svømmer en nat over en flod, mens de trækker flåder af tomme orange dunke efter sig
Også med henvisning til den britisk-nigerianske fotograf Rotimi Fani-Kayodes Black Male/White Male beskriver Mercer, hvordan billedet af den feticherede sorte krop hos beskueren kan igangsætte erkendelsen af, at den ‘rene’, hvide kropsæstetik, der hidtil har domineret kunsten, baserer sig på en samtidig appropriation og eksklusion af ‘urene’ billeder af sorte, homoseksuelle, pornoficerede, kommercialiserede og anderledes kroppe
Som Williams gør opmærksom på det, kan den virilitet, som den dansende Grigris besidder, tolkes som en afbøjning af denne kultur og som et udtryk for en mandlig kropskultur, der er performativ, men også demonterende i forhold til den phallokratiske trang til at besidde og gennembore

Summary

Farvebilleder fra det mørke Afrika

Fire mand svømmer en nat over en flod, mens de trækker flåder af tomme orange dunke efter sig. Både tematisk og stilistisk indfanger scenen filmens hovedtematikker, forholdet mellem krop og magt, og kameraets gengivelse af dette forhold, og da de fem er nået over floden, fastholdes det visuelle indtryk i en scene, hvor de bevæger sig gennem en betonkorridor. Der stiller spørgsmål til selve den måde, hvorpå vi forstår forholdet mellem film og politik, film og filmens omverden, og spørgsmålstegnet sættes af filmens kroppe. Også med henvisning til den britisk-nigerianske fotograf Rotimi Fani-Kayodes Black Male/White Male beskriver Mercer, hvordan billedet af den feticherede sorte krop hos beskueren kan igangsætte erkendelsen af, at den ‘rene’, hvide kropsæstetik, der hidtil har domineret kunsten, baserer sig på en samtidig appropriation og eksklusion af ‘urene’ billeder af sorte, homoseksuelle, pornoficerede, kommercialiserede og anderledes kroppe

Afrikanske kroppe på film

Afrikanske filmhistorier

To konklusioner