Abstract
The article investigates the last 15 years’ changes in the Danish law regarding private schools and asks to what extent the ideological and pedagogical freedom of the private schools have become more restricted. It traces the changes back to general concerns with integration of cultural and religious minorities and with the academic quality of schools, the latter in light of the international competitiveness of Danish society. e article nds that the freedom of the schools has become more limited and discusses whether the e orts to limit their freedom go beyond what is legitimate from a liberal democratic point of view. e article nds that it is legitimate for a liberal democratic state to presuppose ability for political autonomy among its citizens, but it is controversial for the state to demand that schools instill speci c values and loyalties into their students.
Highlights
Lige præcis friskolerne er en særlig dansk værdi, for de findes ikke magen til andre steder
Inden for den liberale uddannelsesfilosofi reflekteres dette i diskussioner om, hvad der bør indlæres af værdier i skolen, hvem der bør have kontrol over skolesektoren, og hvilken ret henholdsvis forældre, stat og samfund har til at bestemme over børnenes skolegang, herunder hvem der er bedst egnede til at fremme og forsvare børnenes interesser i og rettigheder til uddannelse
Den internationale ret slår fast, at børn har ret til uddannelse, men også samtidig at forældre har lov til at uddanne deres børn i overensstemmelse med deres filosofiske og religiøse overbevisninger ved at sende dem i privatskole eller hjemmeundervise dem
Summary
Lige præcis friskolerne er en særlig dansk værdi, for de findes ikke magen til andre steder. Friskoleloven betyder, at man har ret til at sende sine børn i en skole, som passer med ens forestillinger om, hvad der er en god skole For et grundlæggende liberalt-demokratisk land som Danmark opstår der i forbindelse med uddannelse nogle problemstillinger, da bestræbelsen på at indfri nogle kollektive mål såsom konkurrenceevne og integration kan komme i konflikt med nogle af dets egne grundlæggende principper, nemlig både demokrati og individuelle rettigheder. Inden for den liberale uddannelsesfilosofi reflekteres dette i diskussioner om, hvad der bør indlæres af værdier i skolen (fx tolerance, individuel autonomi, medborgerskab, nationalt tilhørsforhold), hvem der bør have kontrol over skolesektoren (private eller offentlige skoler, forældre eller staten), og hvilken ret henholdsvis forældre, stat og samfund har til at bestemme over børnenes skolegang, herunder hvem der er bedst egnede til at fremme og forsvare børnenes interesser i og rettigheder til uddannelse. Som de stod for, gik ud på at skabe folkelig
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a callDisclaimer: All third-party content on this website/platform is and will remain the property of their respective owners and is provided on "as is" basis without any warranties, express or implied. Use of third-party content does not indicate any affiliation, sponsorship with or endorsement by them. Any references to third-party content is to identify the corresponding services and shall be considered fair use under The CopyrightLaw.
