Abstract
New forms of information and communication technology, surveillance and data collection have blurred the boundary between public and private responsibility: whereas it used to be only the statesman and his selected few who made decisions regarding national security, it is, in the age of unpredictability and resilience, a very wide range of both state and civilian actors who, on a daily basis, participate in the national intelligence practice. is article argues that a new security politics, driven by the notion of unpredictable risks and made possible by new data and surveillance technologies, has created a new kind of intelligence practice in which ethico-democratic questions about ownership, responsibility and control are urgent. e intelligence services’ current answer to these questions is more ‘method’ and better ‘procedures’. is is, however, not good enough. By identifying not just an ethos of rules but also an ethos of judgement in the Western tradition of state, this article recommends that we rediscover and democratise the line of thinking in our bureaucratic ethos that emphasises the ability to make (self-)critical judgements.
Highlights
Nye former for informationsteknologi, overvågning og dataindsamling har udvisket grænserne mellem offentligt og privat ansvar: Hvor det før alene var statsmanden og hans udvalgte få, der traf beslutninger om rigets sikkerhed, er det i uforudsigelighedens og robusthedens tidsalder en meget bred vifte af både statslige og civile aktører, der på daglig basis deltager i den nationale efterretningspraksis
Men som en lang række studier påpeger, rummer den en bekymrende tendens til, at opgaver, der tidligere handlede om ‘blødere’ samfundsforhold, nu overtages af sikkerhedslogikkens fokus på overvågning og kontrol
At også aktører helt uden for det offentlige system nu inddrages i sikkerheds- og efterretningsarbejdet
Summary
E n offentli g he m m eli g hed måder uforudsigeligt trusselsmiljø. Gennem en prisme, der kendetegnes af tidens allestedsnærværende og grundlæggende uforudsigelige trussel (af ‘terrorisme’, cyberangreb og anden organiseret kriminalitet) er en bred samfundsmæssig inddragelse blevet grundpillen i vestlig, og herunder dansk, sikkerhedspolitik. I takt med at de indlemmes som egentlige medskabere af statens efterretning og sikkerhed, også indlemmes og oplæres i den bureaukratiske etos, der historisk har sat tjenesternes egne embedsmænd i stand til at agere politisk og moralsk adækvat. Første del – ‘Efterretningsvirksomhed i dag: Nye former for dataindsamling og vidensdeling’ – beskriver den komplekse og spirende videnspraksis, som kendetegner efterretningstjenesternes virke i dag Her argumenterer vi for, at litteraturen om efterretning groft sagt skelner mellem to tendenser. For at tage hul på den udfordring udfolder artiklens anden del – ‘Professionalisering og legitimitet: Fra håndværk til metode’ – hvad vi forstår som en ny og markant ‘metodediskurs’, der disse år præger efterretningstjenesternes forsøg på at bringe deres kultur og etos på omgangshøjde med den nye virkelighed. I den voksende litteratur om den rivende udvikling, der finder sted inden for dataindsamlig- og informationsdeling, peges der især på to nye tendenser: En, der handler om big data, og en anden, der handler om en direkte og personlig inddragelse af civilsamfundet gennem rapporteringssystemer og partnerskaber
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Free) 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a call
