Abstract
Global organizations like the UN and the EU have been working towards mitigating climate change since the end of the 1980s. The media, the politicians and the scholars in Denmark often overlook the potential of local governments. This raises questions regarding the development in climate adaption and mitigation in Danish municipalities. What kind of initiatives does the municipalities implement? Are there conformity in the measures and if so, why? Are there variations in the local climate policy and if so, why? The analysis shows that the national and supranational legislation and agreements provide the framework for the climate action in the municipalities. The reasons for the variation of the implementation times are many: geographic and demographic factors, general trends, paradiplomacy and the desire for a green image.
Highlights
I fraværet af nationale målsætninger på klimaområdet og manglende resultater på COPmøderne, har forskere, politikere, organisationer og virksomheder, der beskæftiger sig med klimaudfordringerne, vendt sig mod det lokale niveau
Politik forskere argumenteret for, at klimaindsatsen skal varetages på et lokalt myndighedsniveau. Her har flere ikke-statslige aktører mulighed for at få indflydelse på klimaindsatsen (Betsill and Bulkeley 2007, 449) og myndighedens adgang til viden fra lokalområdet samt samarbejde med serviceudbydere og beredskab, skaber et grundlag for en effektiv og hurtigt koordineret klimaindsats (Bulkeley 2015, 7)
Hvor Bulkeley ser kommunernes muligheder, sætter andre forskere spørgsmålstegn ved, om byerne og kommunerne er i stand til at komme med nye, effektive initiativer, i kraft af deres relative små budgetter og manglende institutionelle kapacitet (Betsill 2001)
Summary
Der er udvalgt fem casekommuner, som er vidt forskellige fra hinanden, både geografisk og demografisk. Hvis kommune X, som den eneste, vælger at investere store summer i afbødningsinitiativer og reducere sit udslip, vil det øget incitamentet til at ’free-ride’ for de andre kommuner, idet de kan drage fordel af kommune X’s klimaindsats uden selv at punge ud. Planerne kan dermed være med til at kaste lys over hvornår kommunernes klimaindsats begyndte, hvordan indsatsen har udviklet sig over årene, samt hvilke tiltag kommunerne har igangsat uafhængig af den nationale lovgivning, idet det er her, de egentlige forskelle i kommunernes klimaindsats findes. Reduktionen af drivhusgasemissioner inden for de ikke-kvotebelagte sektorer skal ske ved andre initiativer end via kvotesystemet, og derfor vedtog EU i »EU’s 2030 climate and energy framework« fra 2014, at Danmark skulle reducere sit udslip med 43 pct. Seneste skud på stammen er den nuværende regerings politiske forståelsespapir, hvori det fastslås, at der arbejdes for en ny klimalov, der bla. indeholder en 70 pct. reduktion af CO2 i år 2030, stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 og bindende reduktionsmål for landbruget (Regeringen 2019, 3)
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Free) 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a call
