Abstract
Artiklen er en oversigt over den psykodynamiske legeteori og en diskussion af dens aktuelle relevans for særligt daginstitutionsområdet. I artiklen gennemgås ”klassiske” og nyere bidrag til teoriens udvikling, og også teoriens empiriske fundament og videnskabsteoretiske grundlag diskuteres. Det grundlæggende i den psykodynamiske legeteori er forståelsen af den spontane leg som børns måde at bearbejde og undersøge de følelser og tanker, der optager dem, og som de ikke nødvendigvis er i stand til at sætte ord på og bearbejde på anden måde. Der argumenteres for at den psykodynamiske legeteori kan bidrage med et fokus på sammenhæng mellem børns følelsesliv og den frie leg, hvilket er vigtigt i en tid, hvor der er politisk fokus på læring og målbare kompetencer på dagtilbudsområdet. Det påpeges dog også, at der mangler kvalitativ forskning, der fra et psykodynamisk perspektiv studerer børns leg i hverdagen i dagtilbud. English abstract The article presents a survey of the psychodynamic theories of play and a discussion of their present relevance to understanding play in day-care settings. The article includes ”classic” and contemporary contributions to the theory, and the empirical evidence and epistemological foundations are discussed. The fundamental proposal of psychodynamic play theory is that spontaneous play can function as children’s way of dealing with the emotions that preoccupy them, and which they are not necessarily capable of articulating and managing in other ways. The article argues that psychodynamic play theory offers a pertinent focus on the emotional content and functions of play. This focus seems especially relevant to include in a time where much political attention is given to cognitive learning and measurable competences in day-care settings. However, it is also pointed out that there is a shortage of evidence from psychodynamic research on children’s play in day-care settings.
Highlights
I en dansk sammenhæng har dagtilbudsområdet historisk set været præget af en høj grad af autonomi (Kristensen og Bayer 2015a)
- I takt med at der er kommet mere og mere fokus på at fremme dokumenterbare kompetencer og at opsætte målelige præstationskriterier for børnene, er der sket en detronisering af legen, som tidligere har været et helt central begreb i dansk vuggestue- og børnehavepædagogik
Kristensen og Bayer skriver videre: ”Læring udgør den vigtigste markering af pædagogisk arbejde, og det blev normerende for, hvad det vil sige at være pædagogisk subjekt i 00’erne – hvad enten der var tale om barnet eller pædagogen.” (Kristensen og Bayer 2015b: 192) I en undersøgelse af kvalitetsbegrebets udfoldelse på dagtilbudsområdet drager Togsverd en lignende konklusion: ”Grundlæggende synes der at være enighed om at området har bevæget sig fra en omsorgs- og opdragelsesdiskurs til en læringsdiskurs.” (Togsverd 2015: 39) I en undersøgelse af den pædagogiske faglighed på dagtilbudsområdet skriver Ahrenkiel m.fl., at der siden årtusindeskiftet er sket en målretning af den pædagogiske professions arbejde i retning af det de kalder ”en lærings- og kompetencedagsorden.” (Ahrenkiel m.fl. 2013: 35) Også udviklingspsykolog og børneforsker Pernille Hviid (2016)
Summary
Denne artikels anliggende er at undersøge og diskutere det psykodynamiske perspektiv på børns leg og udvikling, fordi det kan opfattes som en kontrast og modvægt til de ovenfor beskrevne tendenser på daginstitutionsområdet. I en af de væsentligste tekstsamlinger om leg og legeteori findes ikke en eneste reference til psykodynamisk legeteori, hvilket kan tyde på at denne teori slet ikke er kendt, eller at den opfattes som en historisk parentes (Pellegrini 2011). Der er altså tale om en subjektsubjekt relation, der er kendetegnende for den humanistisk-hermeneutiske forskningstradition, og ikke en subjekt-objekt relation, hvor forskningens ”genstand” ideelt set kan betragtes neutralt og distanceret Også her findes en kontrast til en mere positivistisk, kvantitativ eller naturvidenskabelig forståelse af videnskab og evidens. Som den nedenstående gennemgang vil vise, er der også lavet et mindre antal mere traditionelle kvalitative legestudier, og denne forskning vil blive præsenteret efter den ”klassiske” psykodynamiske legeteori, der har sit empiriske fundament i det kliniske arbejde med børn
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a callDisclaimer: All third-party content on this website/platform is and will remain the property of their respective owners and is provided on "as is" basis without any warranties, express or implied. Use of third-party content does not indicate any affiliation, sponsorship with or endorsement by them. Any references to third-party content is to identify the corresponding services and shall be considered fair use under The CopyrightLaw.
