Abstract

The idea of basic income has been revitalized in the international debate as a solution to certain problematic trends, including labor market polarization or segmentation. This paper discusses two dominant issues in the debate, namely financing a basic income, and its ability to alleviate labor market segmentation. This means that the normative logics behind basic income with regard to justice, liberty and ecological sustainability will not be discussed. Following insights from the most recent international debate, the paper discusses the dilemma between the adequacy or generosity of basic income on the individual level, and its economic feasibility via taxation. A low or partial basic income model in combination with traditional income benefits could be feasible within the framework of existing tax levels. However, the paper also concludes that segmentation in terms of inequalities in exit and voice opportunities on the labor market is not solved by basic income by itself. Particularly low or partial basic income models may even support such inequalities.

Highlights

  • Borgerlønnen er blevet revitaliseret i de senere års debat, blandt andet som muligt redskab til at bekæmpe ulighed eller polarisering og segmentering på arbejdsmarkedet

  • Dette står i modsætning til traditionelle overførselsindkomster, der i et eller andet omfang hviler på behovs- og indkomstprøvning, og ofte i tilgift er betinget af krav om bestemte handlinger

  • Man kan udlægge forskellige varianter af borgerløn og borgerlønslignende ydelser (Standing 2017; Widerquist m.fl. 2013; Christensen 2000; Atkinson 1996), men denne artikel vil ikke beskæftige sig indgående med disse ved siden af ovenstående korte definition

Read more

Summary

Introduction

Borgerlønnen er blevet revitaliseret i de senere års debat, blandt andet som muligt redskab til at bekæmpe ulighed eller polarisering og segmentering på arbejdsmarkedet. At borgerlønnen vil bryde med den forbindelse, der hidtil har været mellem forskellige former for indkomst og status på arbejdsmarkedet. Der erstatter alle andre ydelser, foreslås typisk i sammenhæng med en flad indkomstskat, hvilket i de fleste tilfælde faktisk vil være mere omfordelende end eksisterende skatte- og ydelsessystemer (Standing 2017; Kela 2016).

Results
Conclusion
Full Text
Published version (Free)

Talk to us

Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have

Schedule a call