Abstract
Peter Stein Larsen: “Danish Identity in Modern Poetry”The article examines how Danish identity has been expressed in poetry. Since the 1960s, Danish poetry has had a tradition of a critical focus on national identity. This tradition of ‘interaction poetry’ has a polyphonic enunciation, a style influenced by spoken language and an ironic perspective on Danish identity. The tradition is distinct from the dominant symbolist and modernist tradition, where one can observe a monological enunciation, a high poetic style and an international perspective. Aspecial feature of the tradition of a critical focus on national identity is its ability to express an implied utopia of openness, empathy, equality and solidarity, despite the fact that the poems are ironic about Danish xenophobia, narrowness, pettiness, bureaucracy and lack of engagement in the world. The article investigates a number of poetry collections by Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Marianne Larsen, Henrik Nordbrandt, Maja Lee Langvad and Eva Tind Kristensen.
Highlights
Hvordan fremstilles det nationale i moderne dansk lyrik? Hvilke normmæssige opgør er disse fremstillinger udtryk for? Og hvilke forsøg på at konstruere en forestilling om, hvad det særligt danske er, kan vi aflæse i den danske poetiske tradition? Det er de hovedspørgsmål, som jeg i det følgende vil stille skarpt på
At vi, når vi ser på, hvordan dansk identitet fremstilles i moderne lyrik, har at gøre med noget ganske andet end mediedebatternes generaliseringer og forsimplede meninger
I litteraturen møder vi det enkelte menneskes formulering af, hvordan netop han eller hun oplever verden, i et for dette individ unikt sprog
Summary
Hvordan fremstilles det nationale i moderne dansk lyrik? Hvilke normmæssige opgør er disse fremstillinger udtryk for? Og hvilke forsøg på at konstruere en forestilling om, hvad det særligt danske er, kan vi aflæse i den danske poetiske tradition? Det er de hovedspørgsmål, som jeg i det følgende vil stille skarpt på. Det er protesten og distraktionen i forhold til det eksisterende, der kvalificerer det moderne digt, eller med Adornos ord: “Derfor viser lyrik sig også at have den største sociale pålidelighed, hvor den ikke taler samfundet efter munden, hvor den intet meddeler, men hvor det subjekt, for hvem udtrykket lykkes, kommer i ligevægt med sproget selv” Det er med andre ord en hermetisk symbolistisk tradition, der er i fokus, og Adornos kroneksempel er da også et digt af Stefan George, der til trods for denne digters konservative samfundssyn i sin lyrik artikulerer en protest mod det bestående ved at formulere sig i et digterisk særsprog, der adskiller sig fundamentalt fra de sociale sprog. Som vi skal se i det følgende, særdeles dominerende i den tradition inden for moderne dansk lyrik, der koncentrerer sig om en kritisk tilgang til dansk identitet
Sign-in/Register to view highlights & summary Sign-in/Register to access full text options 
Talk to us
Join us for a 30 min session where you can share your feedback and ask us any queries you have
Schedule a callDisclaimer: All third-party content on this website/platform is and will remain the property of their respective owners and is provided on "as is" basis without any warranties, express or implied. Use of third-party content does not indicate any affiliation, sponsorship with or endorsement by them. Any references to third-party content is to identify the corresponding services and shall be considered fair use under The CopyrightLaw.
